Sök

Kong Felipe VI byder pave Leo velkommen i Zarzuela-paladset Kong Felipe VI byder pave Leo velkommen i Zarzuela-paladset  (@Vatican Media)

Paven kommer til det gamle, kristne Europa

Pave Leo indledte lørdag sit første besøg i Spanien.

Lisbeth Rütz Vatikanstaten

Pave Leo XIV er p.t. på sin fjerde apostoliske rejse, der går til Spanien og varer fra den 6. til den 12. august.  Besøget blev indledt lørdag med et besøg på Zarzuela-paladset, kongefamiliens residens, hvor han mødte kong Felipe VI, dronning Letizia og deres to døtre, tronfølgeren Leonor og prinsesse Sofia.  Dagen sluttede med et besøg på Caritas-projektet CEDIA 24 horas og en bønsvigilie med unge mennesker på Plaza de Lima. Senere vil paven komme til Barcelona, hvor man fejrer 100-året for arkitekten Gaudis fødsel, og til De Canariske Øer, der for mange migranter fra Afrika bliver porten ind til Europa.

Sanchez, Spaniens socialistiske premierminister, var til stede ved Zarzuela-paladset for at modtage paven sammen med oppositionens ledere og tidligere premierministre, dog ikke Zapatero, der p.t. undersøges for anklager om korruption og pengevask. « Deres Majestæter, kongelige højheder, mine damer og herrer, jeg udtrykker min værdsættelse af jeres land for dets trofasthed over for international ret og multilateralismen, som kommer til udtryk i et aktivt engagement for fred og solidaritet mellem folkene”, sagde pave Leo i sin tale.

Et land med karakteristiske træk

“Der hvor Frans foretrak at tale om periferierne, går paven tilbage til at besøge et land i det gamle Europa, der har dets karakteristiske fundamentale træk: den gamle kristne tradition, en voksende sekularisering, et politisk klima med spændinger og splittelse”, skriver vatikanisten Gian Guido Vecchi i en kommentar til pavens besøg i Spanien i det italienske dagblad Corriere della Sera.

“ Jeg kommer til jer for at bekræfte, opmuntre, inspirere til de troendes fornyede trofasthed over for Evangeliet og til en dybere forsoning og til samarbejde mellem de forskellige sjæle i denne nation. Netop dens historie viser faktisk, at det ikke er konfrontationens kultur, men mødets kultur, der skaber stabilitet og velstand. Ved nærmere eftersyn modtages budskabet om fred, der i disse tider desværre for nogle lyder naivt, for andre provokerende af dem, der ikke lukker sig selv inde i færdigsyede ideologier, men åbner sig over for sandheden”, sagde paven i sin tale, der var hans første budskab på spansk grund.

 

08 juni 2026, 17:29