Han har omsorg for os
Oversættelse - Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Før katekesen blev dette tekststykke læst op:
Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: “Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.”
Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, Simon Kananæer og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: “Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet”.
Kære brødre og søstre, god søndag!
Dagens evangelium (Matt 0,36- 10,8) kommer med en stor gave til os, fordi det inddrager alle dem, der lytter til det, i, hvordan Jesus ser på os: det er en fortælling, der vidner om, hvor opmærksomt han ser på os. Vi læser jo, at Kristus “da han så folkeskarerne ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne” (v. 36). Efter at være blevet vores bror ser Guds Søn på os, han ser på menneskene: han ser den undertrykkelse, der knuser dem og den vold, der gør dem kraftesløse. Han ser krigens sår og konsumismens tomrum. Han ser ansigter, der er reducerede til masker, familier, der er knust af ondskab, og unge, der er skuffede af falske idealer. Jesus ser og elsker. Han elsker og lider for os, sammen med os: hans medlidenhed udtrykker ikke bare, at han er nær os som en bror, men vilje til forløsning.
Han kender jo vores hjerte og drager omsorg for det: foran så mange personer, der ligner “får uden hyrde” (v. 36) har Kristus omsorg for alle som en god hyrde, og som høstens herre sender han arbejdere ud på verdens mark (v. 38) Hvad er det for et arbejde, de skal lave? At give Guds trøst til den der lider: bringe kærlighed, hvor der er elendighed, håb hvor der er mistro.
Evangeliet bringer navnene på de første tolv “arbejdere”: de er disciple, der er blevet apostle, dvs. missionærer og prædikanter. Blandt dem er Simon, kaldet Peter, den første, og også Judas Iskariot, den sidste, for at minde os om, at man kan følge Jesus og forråde ham; men for alle bliver evangeliet ved med at være det levende og det sande ord. Det glade budskab, der går gennem århundrederne, er det samme, altid ungt, friskt og befriende: “Himmeriget er kommet nær” (Matt 10,7)! Ja, det er nært, for i Jesus Kristus kommer Gud tæt på enhver mand og kvinde, ethvert folk og enhver nation. Når dette evangelium forkyndes og praktiseres, styrter det onde sammen som en sygdom, der slutter (jf. v. 8), som en nat, der viger for morgenrøden, som døden, der besejres af den Opstandne.
Det er sådan, Jesu blik forvandler virkeligheden: fuldt af kærlighed giver hans blik liv til et nyt folk, Kirken, der er kaldet til at fortsætte apostlenes mission: “I har fået det for intet, giv det væk for intet” (v.8). Ja, Jesu gave er helt gratis, for hans værdi overgår enhver målestok: det er umuligt at gøre sig fortjent til den eller “købe den”. Denne nåde er det meget smukke navn på Guds barmhjertighed, der når os overalt for at bringe os med sig. “Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst” (Matt 9,38)
Kære, opgaven at evangelisere fødes af Guds gave, der i Kristus bliver til tilgivelse for verden, tjeneste for den mindste og fattige, engagement i retfærdighed. Lad os bede Jomfru Maria om hjælp, hun som er fuld af nåde, for at vi med glæde og mod kan svare på den sendelse, som Jesus kalder os til.
