Endnu en kvinde med toppost i Vatikanet
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Maria Montserrat Alvarado, præsident og direktør med ansvar for den daglige drift i det internationale, katolske medienetværk EWTN er blevet udnævnt af pave Leo til præfekt for dikasteriet for kommunikation. Hun er dermed den første lægkvinde, der står i spidsen for et dikasterium i Vatikanet. Montserrat Alvarado efterfølger Paolo Ruffini, der i 2018 blev udnævnt til præfekt for dikasteriet af pave Frans som den første lægmand. Ruffini går på pension per 1. november, hvor han vil være fyldt 70 år.
Dikasteriet for kommunikation blev grundlagt af pave Frans den 27. juni 2015 som led i en stor kuriereform. Montserrat Alvarado får det overordnede ansvar for Den hellige Stols kommunikationskanaler, dvs. Vatican News, Radio Vaticana, L´Osservatore Romano, Vatican Media (fototjeneste, audio og video), Vatikanets pressekontor, forlaget Libreria Editrice Vaticana samt Vatikanets bogtrykkeri og filmsamling.
Flere og flere kvinder i Vatikanet
Under pave Frans blev stadig flere kvinder ansat på magtfulde poster i Vatikanet, og den udvikling er fortsat under pave Leo. Her nævnes nogle af de mest fremtrædende eksempler.
Sr. Nathalie Becquart fra Institut Xavier blev i 2021 undersekretær i bispesynoden og dermed den første kvinde med stemmeret i dette organ.
Franciskanersøster Raffaella Petrini blev marts 2025 udnævnt til forkvinde for den pavelige kommission for Vatikanstaten og guvernør for Vatikanstaten, hvor hun har det øverste, administrative ansvar for Vatikanstaten med ansvar for Vatikanets budget.
Sr. Simona Brambilla, medlem af Consolata missionærerne, blev i 2025 præfekt for dikasteriet for institutter for konsekreret liv og selskaber for apostolsk liv.
Alessandra Smerilli blev i august 2021 sekretær for dikasteriet for integreret, menneskelig udvikling. Herunder hører fire pavelige råd som er slået sammen, nemlig Justitia et Pax, kommissionerne for pastoralt arbejde for migranter og omrejsende arbejdere, for pastoralt arbejde for sundhedspersonale og kommissionen Cor unum, der beskæftigede sig med humanitært arbejde.
Det begndte i 1915
I 1915 kom en italiensk lægkvinde, uddannet som skrædder, på Vatikanets lønningsliste som den første kvinde. I 1929 blev den første kvinde med en akademisk grad ansat, og få år efter ansatte Pius XI den berømte jødiske arkæolog Hermine Speier til at arbejde i Vatikanets fotoarkiver.
Udnævnelsen af kvinder til betydningsfulde poster begyndte under Paul VI; men først under pave Frans kom der for alvor gang i udviklingen. Han udnævnte i 2014 den engelske sociolog Margaret Archer til præsident for det pavelige akademi for socialvidenskaber. I 2016 blev Paloma García Ovejero, en ung spansk journalist, vicedirektør for Den Hellige Stols pressekontor, og Barbara Jatta, italiensk kunsthistoriker, blev direktør for Vatikanmuseet, det tredjestørste i verden.
Udviklingen sker på paveligt initiativ
I den apostoliske exhortation evangelii gaudium 2013 udtalte pave Frans, at det er nødvendigt at få flere kvindelige beslutningstagere ind i de kirkelige strukturer, og i den apostoliske konstitution om kurien, praedicate evangelium, fra 2022 fastslås det under generelle principper i punkt 5, at myndigheden til at beklæde et embede i kurien kan bestrides af enhver troende og altså ikke hænger sammen med køn eller ordination.
Enhver døbt troende mand eller kvinde kan beklæde et embede i kurien, hvis vedkommende skønnes kompetent, lyder det i dokumentet.
Selv om ansættelsen af kvinder støttes af paven, har de kvindelige ansatte følt et stort behov for at skabe deres eget netværk. Derfor kom der i 2016 en forening med navnet Donne in Vaticano (kvinder i Vatikanet) med Margherita Romanelli som forkvinde. Foreningen er det første, officielle netværk for kvinder, der arbejder i Vatikanets institutioner. Formålet med foreningen er at støtte hinanden som kvinder, skabe venskaber mellem kvinder og i det hele taget arbejde for, at kvinderne kommer til at kende hinanden bedre. I et interview i bladet Donna in affari har Romanelli fremhævet det kursskifte, der skete med Det Andet Vatikankoncil. Fra at have været en topstyret organisation med pyramidestruktur med udpræget top-down ledelse har Kirken gradvist udviklet sig til en mere fællesskabsbaseret institution, hvor enhver døbt har medansvar, siger Romanelli bl.a. i interviewet.
