Paven gik i Augustins fodspor i Annaba

Indtryk fra andendagen af pavens besøg.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Pave Leo gik på andendagen af sit besøg i Algeriet i kirkefaderen Augustins fodspor. Paven er medlem af augustinernes ordenssamfund, der lever efter den ordensregel Augustin nedskrev i 400-talet. Augustin blev præst i Hippo Regius (nu Annaba) i 391 og biskop i 396. Han døde som 76-årig i 430 under vandalernes belejring af byen. Hippo var i senantikken en blomstrende og livlig by, og der er udgravet ruiner både af byens basilika og Augustins bispebolig. Byen blev bispesæde allerede i det tredje århundrede. Her spillede Augustin som biskop en vigtig rolle i det offentlige liv causas hominum audire compellor — jeg er konstant nødt til at lytte til andre menneskers anliggender skriver han (Epistula 213, 6).

Efter vandalernes belejring mistede byen gradvist den betydning, den havde i kejsertiden og senantikken; men udgravninger af bl.a. et forum, termer, offentlige bygninger og beboelseskvarterer dokumenterer byens betydning dengang. Der er langt mellem Augustins tid og vores; men det budskab, der når os fra den hellige Augustin og Leo XIV er det samme; man kan leve som brødre, hvis man sammen bygger freden op. Det skriver Augustin om hundredvis af gange i De civitate Dei (“Om en Guds stad), siger Vatican News i en kommentar tirsdag.

Paven stod fordybet i bøn og var synlig rørt efter at have nedlagt en krans med hvide og gule roser til minde om Augustin.

I Bab El Oued- centret i Algier- provinsen havde paven om mandagen besøgt et hus, hvor augustinersøstrene laver børnearbejde og driver forskellige håndarbejdskurser for kvinder. Her mødte paven deres to kommuniteter i Algeriet og havde lejlighed til at tale med Lourdes Miguélez, medsøster til de to augustinersøstre, der blev dræbt den 23. oktober 1994 under borgerkrigen og er blandt de 19 saligkårede algierske martyrer. “Jeres tilstedeværelse her er af stor betydning, sagde paven til søstrene og opmuntrede dem til at leve efter Augustins værdier med “respekt for alle menneskers værdi”.

15 april 2026, 19:12