Pave Leo: Som hyrde kan jeg ikke være for krig
Vatican News
Pave Leos svar på journalisternes spørgsmål ved pressekonferencen i flyet på vej tilbage til Rom.
Ignazio Ingrao (Tg1): Tak, Deres Hellighed for denne rejse så rig på møder, historier og ansigter. Til fredsmødet i Bamenda i Cameroun beskrev De en forvrænget verden, hvor en håndfuld tyranner risikerer at ødelægge planeten. Freden, sagde De, skal ikke opfindes, men modtages. Forhandlingerne om konflikten i Iran ligger i kaos med svære virkninger på verdensøkonomien. Ønsker De et regimeskift i Ira; for også civilsamfundet, studenterne har demonstreret i de sidste par måneder og der er bekymring i verden for, at man er på vej mod en atombombe. Hvilken appel kommer De med til De Forenede Stater om at holde op med at være afventende og standse eskaleringen? Burde Nato og Europa ikke være maksimalt involverede?
Jeg ville gerne begynde med at sige, det er nødvendigt at fremme en ny holdning og en ny fredskultur. Talrige gange, når vi vurderer visse situationer, er svaret med det samme, at det er nødvendigt at gribe ind med magt, at starte en krig. Det som vi har set er, at så mange mennesker er døde. Jeg har lige set brevet fra nogle familier, der har mistet deres sønner eller døtre, børn som er døde ved dette angreb. Spørgsmålet er ikke, om regimet skifter, regimet skifter ikke; spørgsmålet er, hvordan man skal promovere de værdier vi tror på uden så mange uskyldiges død. Iranspørgsmålet er indlysende meget komplekst. I de forhandlinger, man afvikler, siger Iran ja; så er det USA, der siger nej eller omvendt, og vi ved ikke, hvor man bevæger sig hen. Der er opstået denne kaotiske situation, der er kritisk for verdensøkonomien, men der er også en hel befolkning i Iran, der består af uskyldige mennesker, som lider på grund af denne krig. Ja eller nej m.h.t. regeringsskifte – det står ikke klart, hvilket regime der er i dette øjeblik efter de første dage med Israels og USA´s angreb på Iran. Jeg ville hellere opmuntre til at fortsætte dialogen om fred, så parterne kan forsøge at anstrenge sig for at fremme freden, fjerne truslen om krig og at man respekterer international ret. Det er meget vigtigt, at de uskyldige beskyttes, hvad der ikke er sket forskellige steder. Jeg har et billede på mig af et muslimsk barn, der under besøget i Libanon stod og ventede dér med et skilt med teksten “Velkommen pave Leo”. Men så blev han dræbt i denne sidste fase af krigen. Der er så mange menneskelige situationer, og jeg tror, at vi må evne at tænke på den måde. Som Kirke – og det siger jeg igen – som hyrde kan jeg ikke støtte krig. Og jeg ville gerne opmuntre alle til at finde svar, der kommer fra en fredens og ikke en hadets- og splittelsens kultur.
Eva Fernández (Radio Cope):Vi er på vej til at forlade et kontinent, hvor mange mennesker længes efter og drømmer om at rejse til Europa. Deres næste rejse vil være til Spanien, hvor migrantspørgsmålet indtager en meget vigtig plads – især på De Kanariske Øer. De ved, at migrationstemaet i Spanien skaber stor debat og polarisering også blandt katolikkerne, og at der ikke er en klar holdning til det. Hvad kan vi sige til spanierne og særligt til katolikkerne om migration? Og, hvis De tillader mig: Deres næste rejse vil være til Spanien; men vi ved, at De har ønske og intention om at rejse til Peru og måske til Argentina og Uruguay; men ville De ikke også gerne hilse på Jomfruen af Guadelupe?
Migrationstemaet er meget komplekst, og det rammer mange lande, ikke bare Spanien, ikke bare Europa, De Forenede Stater; det er et verdensomspændende fænomen! Derfor begynder et svar fra min side med et spørgsmål: Hvad gør det globale Nord for at hjælpe det globale Syd eller de lande, hvor de unge i dag ikke kan finde en fremtid og derfor lever i denne drøm om at rejse nordpå? . Men der er så mange gange, hvor det globale Nord ikke har svar på, hvordan man kan give dem nogle muligheder. Mange lider. Temaet om menneskesmugling, om “trafficking” er også en del af migrationen. Personligt tror jeg, at en stat har ret til at have et regelsæt om sine grænser. Jeg siger ikke, at alle må komme ind uden tilladelse de steder, de tager he. Det skaber mere uretfærdige situationer end dem, de har forladt. Men når det er sagt, spørger jeg mig selv: hvad gør vi i de rigeste lande for at forandre situationen i de fattigste lande? Hvorfor kan vi ikke forsøge, hvad enten det sker med statens eller store, rige, multinationale foretagenders hjælp at forandre situationen i lande som dem, vi lige har besøgt på denne rejse? Afrika anses af mange som et sted, hvor man bare kan tage hen og hente mineraler, hvor man kan anse deres rigdomme for at tilhøre andre i andre lande. Måske burde vi på globalt niveau arbejde mere for at fremme retfærdighed, lighed og for at fremme udviklingen i disse afrikanske lande så de ikke er nødt til at emigrere til andre lande, til Spanien etc. Og det andet punkt, jeg gerne ville tage op, er, at under alle omstændigheder er det menneskelige væsener, og vi må behandle menneskelige væsener på en human måde, ikke som man gør mange gange behandle dem værre end dyr. Der er en meget stor udfordring. Et land kan sige, at man ikke kan modtage flere end dette antal; men når de mennesker kommer, så er de menneskelige væsener og fortjener den respekt, der tilkommer ethvert menneske for dets værdighed.
Og de næste rejser?
Jeg har et stort ønske om at besøge forskellige lande i Latinamerika. Der er ingen bekræftelser indtil nu. Vi får se. Vi venter.
Arthur Herlin (Paris Match): Helige Fader, vi takker Dem meget for denne ekstraordinære rejse. Det var vidunderligt. Under denne rejse mødte De nogle af de mest autokratiske ledere i hele verden. Hvordan undgår man, at Deres tilstedeværelse giver moralsk autoritet til disse regimer? Drejer det sig ikke om “popewashing” takket være paven?
Selvfølgelig kan en paves tilstedeværelse hos et hvilket som helst statsoverhoved fortolkes på forskellige måder. Den kan tolkes – og den er blevet tolket på den måde af nogle – som om paven eller kirken sagde, at det er godt at leve på den måde. Andre kan sige andre ting. Jeg ville gerne vende tilbage til det, som jeg sagde i mine indledende bemærkninger om vigtigheden af at forstå hovedformålet med de rejser, jeg foretager- som paven foretager: det er at besøge mennesker. Og den store værdi i at Den Hellige Stol fortsætter med – undertiden med store ofre – der bringes for opretholdelsen af diplomatiske forbindelser med lande fra hele verden. Og nogle gange har vi diplomatiske forbindelser med lande, der har autokratiske ledere. Vi har muligheden for at tale med dem på diplomatisk niveau, på et formelt niveau. Vi kommer ikke altid med store, kritiske proklamationer af dømmende eller fordømmende karakter. Men der er så meget arbejde, der foregår bag kulisserne for at fremme retfærdighed, for at fremme humanitære formål, for nogle gange at søge situationer, hvor politiske fanger er involverede og for at finde en måde at få dem fri på. Der er situationer med sult, sygdomme etc. Ved at opretholde neutralitet og ved at søge måder at fortsætte en positiv diplomatisk relation med så mange forskellige lande på, forsøger man i virkeligheden at applikere evangeliet på konkrete situationer, for at menneskers liv kan blive bedre. Folk kan fortolke resten som de vil; men jeg tror, det er vigtigt for os at søge den bedst mulige måde at hjælpe folk i et hvilket som helst land.
Verena Stefanie Schälter (ARD Rundfunk): Hellige Fader, tillykke med deres første paverejse til det globale Syd. Vi har set så meget entusiasme, og jeg ville også sige eufori. Jeg forestiller mig, at det har været meget bevægende- også for Dem. Jeg ville gerne vide, hvordan De vurderer den beslutning, kardinal Reinhard Marx, ærkebiskop af München og Freising, har taget. Om at give tilladelse til at velsigne par af samme køn i sit bispedømme. Og i lyset af de forskellige kulturelle og teologiske perspektiver, især i Afrika, hvordan agter De at bevare den universelle kirkes enhed i dette spørgsmål?
Jeg tror især, det er meget vigtigt at forstå, at enheden eller splittelsen i Kirken ikke burde cirkle rundt om seksuelle spørgsmål. Vi har en tendens til at tænke, at når Kirken taler om moral, så er det eneste moralske tema det seksuelle. I virkeligheden tror jeg, at der er spørgsmål, som er meget større og vigtigere. Lighed, mænds og kvinders frihed burde prioriteres frem for dette specielle spørgsmål. Den Hellige Stol har allerede talt med de tyske biskopper. Den Hellige Stol har erklæret, at vi ikke er enige i, at der skal være en formaliseret velsignelse af par – i dette tilfælde homoseksuelle par som De spurgte om – eller par i irregulære situationer ud over hvad der blev givet speciel tilladelse til af pave Frans, hvor han sagde, at alle mennesker kan få velsignelse. Når en præst giver velsignelse ved slutningen af messen, når paven giver velsignelse ved slutningen af en stor fejring som den, vi har haft i dag, så er der velsignelser til alle mennesker. Francescos berømte udtryk: “Alle! Alle! Alle! “ udtrykker Kirkens overbevisning om, at alle bliver taget imod, alle er indbudt, alle inviteres til at følge Jesus og alle inviteres til at søge omvendelse i deres eget liv. At gå ud over dette i dag tror jeg kan forårsage mere splittelse end enhed og jeg tror, vi burde forsøge at opbygge vores enhed på Jesus Kristus og på det, Jesus Kristus lærer. Dette er mit svar på spørgsmålet.
Anneliese Taggart (Newsmax TV): Hellige Fader, på denne rejse har De talt om, hvordan mennesker sulter og tørster efter retfærdighed. Netop her til morgen er det blevet meddelt, at Iran igen har henrettet et medlem af oppositionen, og dette sker, mens regimet offentligt har hængt mange andre personer og myrdet tusinder af sine egne borgere. Har De et budskab til det iranske regime?
Jeg fordømmer alle uretfærdige handlinger. Jeg fordømmer hængning af mennesker. Jeg fordømmer dødsstraf. Jeg tror, at menneskelivet bør beskyttes fra undfangelsen til den naturlige død - det bør respekteres og beskyttes. Så når et regime, når et land tager beslutninger, der på uretfærdig vis berøver andre mennesker livet, så er det klart noget, der bør fordømmes.
Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz – Vatikanstaten.
