Sök

I flyet fra Cameroun til Angola kommenterer paven på trumps anklager. I flyet fra Cameroun til Angola kommenterer paven på trumps anklager.

“Jeg er i Afrika for at opmuntre katolikkerne – ikke for at diskutere med Trump”

Pavens taler lå klar flere uger før den apostoliske rejse til Afrika.

Salvatore Cernuzio – Vatican News

Pave Leo ser resultatet af de tre dage i Cameroun som meget positivt. Cameroun repræsenterer i følge ham “Afrikas hjerte på mange måder: anglofont og frankofont, med ca. 250 lokalsprog og en stor varietet af etniske grupper”. Få minutter efter at flyet var lettet på vej fra Cameroun til Angola hilste han på journalisterne og tog til orde for at rette op på nogle misforståelser.

Et narrativ der ikke er retvisende

“ Der har bredt sig visse, ikke helt nøjagtige fortællinger på grund af den politiske situation, der er blevet skabt, da præsidenten for De forenede Stater på rejsens første dag kom med nogle erklæringer om mig”, forklarede pave Leo, idet han refererede til de anklager, Trump rettede mod ham i begyndelsen af ugen og som paven selv var kommet ind på i flyet fra Rom til Algier. Men der hvor USA´s præsident og vicepræsident JD Vance i de følgende dage kom med kommentarer rettet mod paven, var spørgsmålet lukket for paven allerede fra første dag.

“En stor del af det, der er blevet sagt fra det tidspunkt, er ikke andet end en kommentar på en kommentar i forsøget på at fortolke det, der er blevet sagt”, understregede Leo XIV. Et eksempel er den vigtige tale, der blev holdt ved bønnemødet for fred den 16. april. Denne tale, forklarede paven, “var blevet forberedt to uger tidligere, før præsidenten kommenterede på mig og det fredsbudskab jeg spreder. Alligevel blev det fortolket, som om jeg igen var ved at diskutere med præsidenten – hvilket er noget, der overhovedet ikke er i min interesse”.

At opbygge fred og dialog mellem folkene

Som det allerede skete på rejsen ned til Afrika, vendte pave Leo tilbage til at gentage det, som er hans mission: “Jeg kommer primært til Afrika som hyrde, som overhoved for Den katolske Kirke for at være sammen med, for at fejre sammen med og for at følge alle de afrikanske katolikker”. Besøget har også andre dimensioner, og paven citerede i den henseende “det glimrende møde”, han havde med en gruppe af imamer i nuntiaturet i Yaoundé – et møde, der var nødvendigt for “ som pave Frans allerede gjorde det under sit pontifikat at blive ved med at fremme - som vi allerede gør det andre steder - dialog, fremme broderlighed, forståelse af accept og af opbygning af fred med personer fra alle trosretninger”. Paven sagde også, han var tilfreds med mødet på Centralafrikas katolske universitet, hvor han velsignede et “meget smukt monument” med Afrikakortet og den hellige Augustin i centrum: “ Dette monument udtrykker en del af dét, som denne Kirke står for”.

At forkynde evangeliet

I sin hilsen tog paven også stilling til det varme tema om “den ulige fordeling af rigdom”, som man møder i hele Afrika. Cameroun, sagde han, er i særlig grad “ et land rigt på muligheder, men også et land med vanskeligheder”

Og så fulgte Angola: “ lad os fortsætte med at proklamere evangeliets budskab”, sagde paven og understregede skønheden ved at være kristen, hvilket betyder “at følge Kristus, fremme broderskabet, stole på Herren, men også søge måder på at fremme retfærdighed i vores verden.”.

Tak til Cameroun

“Det var fuldstændig fantastisk” sagde pave Leo i en kommentar til besøget i Cameroun. Han udtrykte taknemmelighed for modtagelsen i Cameroun Gennem denne delte begejstring, tilføjede paven, har mange mennesker opdaget, “hvor vidunderligt det er at følge Jesus Kristus og fejre vores tro sammen”.

Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

19 april 2026, 09:46