Paven i Castel Gandolfo Paven i Castel Gandolfo 

Pave Leo XIV: “Arbejd for fred og mindre had. Søg løsninger uden våben”

Kort erklæring fra paven i Castel Gandolfo. Igen appel til at “arbejde for fred” og “fremme dialogen”.

Vatican News

" Bed for fred, arbejd for fred og mindre had. Hadet i verden bliver større og større”. Dette er den appel, som pave Leo deler med en gruppe journalister uden for Villa Barberini, pavens residens i Castel Gandolfo, hvor han fra søndag eftermiddag til mandag tilbragte den sædvanlige hvile- og arbejdsdag. 

Mens der bliver flere og flere angreb i Mellemøsten og angsten og spændingen i verden vokser, opfordrer paven til at fortsætte med fred som mål. Samtidigt inviterer han til “virkelig at søge at fremme dialogen” og “søge løsninger uden våben for at løse problemerne”.

Ordene følger efter hvad der blev udtalt søndag ved Angelusbønnen, hvor Leo XIV med henvisning til USA´s og Israels angreb på Iran og Irans bombardementer i forskellige områder i Mellemøsten havde sagt: “ stabilitet og fred bygges ikke op hverken med våben, der sår ødelæggelse, smerte og død, men kun gennem en fornuftig, autentisk og ansvarsfuld dialog. Stillet over for muligheden af en tragedie af enorme proportioner retter jeg til de involverede parter en målrettet appel om at påtage sig det moralske ansvar for at standse voldsspiralen, før den bliver en afgrund, der ikke kan lukkes”. " Gid diplomatiet – ønskede paven fra vinduet i det apostoliske palads - genfinder sin rolle og der arbejdes for folkenes vel, de folk der længes efter en fredelig sameksistens baseret på retfærdighed. Og lad os fortsætte med at bede for freden”.

Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

04 mars 2026, 09:56