Sök

Pave Leo XIV tirsdag i Castel Gandolfo. Pave Leo XIV tirsdag i Castel Gandolfo. 

Pave Leo: Arbejd for fred – men ikke med våben

Appel fra paven i Castel Gandolfo

Vatican News

"Stop krigshandlingerne” og “arbejd for fred, ikke med våben – men derimod “med dialog ved virkelig at søge en løsning for alle”. Pave Leo XIV fornyer tirsdag aften den 24. marts sin appel til fred i en kort erklæring til den gruppe journalister, der venter på ham uden for Villa Barberini, hans residens i Castel Gandolfo, hvor han fra mandag til tirsdag tilbragte sin sædvanlige hviledag.

Paven betragter det internationale scenarie, hvor som han siger “hadet stiger og volden bliver stadig værre”. “Mere end en million mennesker “ er “isolerede”, og der “registreres forfærdende mange døde”. “ Vi vil bede for fred; men jeg inviterer alle myndigheder til virkelig at arbejde med dialog for at løse problemerne”, beder paven om.

Apellen til den sidste angelusbøn

Allerede ved angelusbønnen søndag udtrykte Leo XIV fra vinduet i Det apostoliske Palads “forfærdelse” over situationen i Mellemøsten og i andre områder af verden, “der er revet itu af krig og voldshandlinger”. “Vi kan ikke blive ved med at forholde os tavse over for så mange menneskers lidelser, mennesker der er uden beskyttelse mod disse konflikter”, sagde paven. “Det, som sårer dig, sårer hele menneskeheden. Den død og den smerte, disse krige forvolder, er en skandale for hele den menneskelige familie og et skrig for Guds åsyn. “ Fra biskoppen af Rom kommer opfordringen til “at være vedvarende i bønnen for at fjendtlighederne kan ophøre og der endelig kan åbnes for veje til fred, veje der baseres på oprigtig dialog og respekt for ethvert menneskes værdighed”.

Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten 

25 mars 2026, 14:30