Kirkens hierarkiske dimension

Oversættelse: Lisbeth Rütz – Vatikanstaten

Før katekesen blev dette tekststykke læst op:

Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand.  I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. (Ef 2,19-20)

Kære brødre og søstre – goddag og velkommen!

Vi fortsætter katekeserne om dokumenterne fra Det Andet Vatikankoncil med at kommentere den dogmatiske konstitution  Lumen gentium  om Kirken (LG). Efter at have præsenteret den som Guds folk ser vi nu på dens hierarkiske struktur. Den katolske Kirke har sit grundlag i apostlene, der var ønskede af Kristus som levende søjler i dens mystiske legeme, og den har en hierarkisk dimension, som tjener enheden i dens mission og helliggørelsen af alle dens lemmer. Denne hellige orden har sit permanente grundlag i apostlene (jvf Ef 2,20; Åb 21,14), idet de er autoritative vidner til Jesu opstandelse (jvf. ApG 1,22; 1Cor 15,7) og sendt af Herren selv på mission i verden (jvf.  Mark 16,15; Matt 28,19). Fordi apostlene selv er kaldede til trofast at vogte over Mesterens frelsebringende lære (jvf. 2Tim 1,13-14), videregiver de deres tjeneste til mænd, der lige til Kristi genkomst fortsætter med at helliggøre, undervise og lede Kirken “ takket være deres efterfølgere i den pastorale sendelse” (Den katolske Kirkes Katekismus nr. 857).

Denne apostoliske succession, der er grundlagt på Evangeliet og Traditionen, uddybes i kapitel III i Lumen gentium, der har titlen “ Kirkens og især bispedømmets hierarkiske konstitution”. Koncilet lærer, at den hierarkiske struktur ikke er en menneskelig, funktionel konstruktion, der tjener til at organisere Kirken som social sammenslutning (jvf. LG,) men derimod en guddommelig institution, der sigter på at gøre den mission evig, som Kristus gav apostlene indtil tidernes ende.

Den kendsgerning at denne tematik først tages op i kapitel III efter at Kirkens egentlige, sande væsen er blevet overvejet i de to første kapitler (jvf.  Acta Synodalia III/1, 209-210), medfører ikke, at den hierarkiske konstitution er et element, der følger efter at være Guds folk. Dekretet Ad gentes noterer: “apostlene blev samtidig udsæden til det nye Israel og oprindelsen til det hellige hierarki” (nr. 5), i og med at den var fællesskabet af de Kristustroende sat som et frelsesmiddel for verden”.

For at begribe intentionen med koncilet er det gavnligt at læse overskriften til kapitel III i Lumen gentium , som tydeligt viser Kirkens fundamentale struktur, sådan som den er modtaget fra Gud Fader gennem Sønnen og fuldført med udgydelsen af Helligånden. Koncilsfædrene ville ikke præsentere de institutionelle elementer i Kirken som brugen af substantivet “konstitution” kunne skabe indtryk af, hvis det forstås i den moderne betydning. Dokumentet koncentrerer sig i stedet om” det tjenende eller hierarkiske præstedømme”, som “essentielt og ikke bare delvist” adskiller sig fra de troendes almindelige præstedømme, idet det minder om, at disse er “gensidigt er rettede mod hinanden, fordi de hver på deres vis tager del i Kristi eneste præstedømme” (LG, 10).Koncilet handler altså om det tjenende embede, der videregives til mænd , som er  indsat med hellig magt - sacra potestas (jvf. LG, 18) gennem Kirkens tjeneste; den standser særligt ved bispeembedet  (LG, 18-27), så ved præsteembedet(LG, 28)  og så ved diakonembedet (LG, 29) som trin i det ene ordinationssakramente.

Med adjektivet “hierarkisk” vil koncilet pege på den hellige oprindelse til det apostoliske mysterium i Jesu handling. Biskopperne især og gennem dem præsterne og diakonerne har modtaget opgaver (på latin munera ), der fører dem til tjeneste for “alle dem der hører til Guds folk” for at  “de frit og med samme mål for øje skal komme til frelse” (LG, 18).

 Lumen gentium minder med flere gentagelser og på en effektiv måde om den kollegiale og fælles karakter af denne apostoliske mission ved at understrege, at “ det embede, som Herren har betroet sit folks hyrder, er en sand tjeneste, som i den hellige Skrift på prægnant vis kaldes “diakoni”, dvs. tjeneste. “ (LG, 24).Man forstår da, hvorfor den hellige Paul VI præsenterede hierarkiet som en realitet “født af Kristi kærlighed for at opfylde, udbrede og garantere den intakte og frodige videregivelse af troens skat med forbilleder, forskrifter og nådegaver, som Kristus har efterladt til sin Kirke” : (Alloc. 14. Sept. 1964 i Acta Synodalia III/1,147).

Kære søstre og brødre, lad os bede om, at Herren sender tjenere til sin Kirke, der brænder af evangelisk kærlighed og som har viet sig til alle døbtes bedste og er modige missionærer i alle dele af verden.