Mere end tre millioner deltog i 2025 i audienser og fejringer i Vatikanet
Vatican News
Oversættelse: Lisbeth Rütz Vatikanstaten.
I flg. tal fra præfekturet for den pavelige husholdning deltog over 250.000 indtil pave Frans´indlæggelse den 14. februar. Næsten 3 millioner troende kom i tiden efter valget af pave Leo XIV i maj.
3.176.620 troende deltog i 2025 i audienser og liturgiske fejringer i Vatikanet. Tallene, der er opgivet af præfekturet for den pavelige husholdning, omfatter generalaudienser og fejringer specielt relaterede til jubelåret, de liturgiske fejringer og Angelusbønnen om søndagen
Deltagelser under pave Frans´pontifikat
I perioden mellem januar og april under pave Frans´pontifikat blev der samlet registreret i alt 262.820 tilstedeværende: 60.500 til de otte almindelige audienser og audienser i forbindelse med jubelåret. 10.320 kom til særlige audienser, 62.000 til liturgiske fejringer og 130.000 til Angelusbønnen. Opgørelsen optæller hvad der skete indtil den 14. februar med pavens indlæggelse på Gemelli-hospitalet og den følgende aflysning af audienserne.
Antal deltagere fra valget af pave Leo XIV
Fra valget af pave Leo XIV indtil slutningen af året var det samlede antal deltagere 2.913.800. I nærmere detaljer bliver det til 1.069.000 deltagere i de 36 almindelige audienser og audienser i forbindelse med jubelåret. 148.300 deltog i specielle audienser,796.500 deltog i de liturgiske fejringer og 900.000 i Angelusbønnen. December måned registrerede det højeste antal tilstedeværende ved recitationen af Angelus med cirka 250.000 deltagere, mens man i oktober nåede kulminationen både hvad angår de liturgiske fejringer (ca. 200.000 tilstedeværende) og for både almindelige audienser og audienserne i forbindelse med jubelåret (cirka 295.000).
