“Koncilet er ledestjerne for Kirken i dag”

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Ved onsdagens generalaudiens umiddelbart før han mødtes med det ekstraordinære konsistorium (forsamlingen af kardinaler), startede pave Leo XIV en ny række katekeser med fokus på Det andet Vatikankoncil. Han understregede deres aktualitet – også i dag - og behovet for at genlæse de 16 koncilsdokumenter: “Mens vi altså mærker kaldet til ikke at lade dets profeti forstumme og stadig søge veje og måder til at omsætte dets indsigter, vil det være vigtigt at lære det at kende igen og ikke blot gøre det gennem det, man har hørt tale om eller de fortolkninger, der er blevet givet af det, men ved at genlæse dets dokumenter og reflektere over deres indhold. Det drejer sig faktisk om det læreembede, der endnu i dag står som Kirkens ledestjerne. Som Benedikt XVI lærte:” med årene har dokumenterne ikke tabt deres aktualitet; deres lære viser sig endda at være særligt nyttige i forbindelse med Kirkens nye anliggender og det nuværende globaliserede samfund”.  (Første budskab efter messen med kardinalvælgerne, 20 april 2005).

Det Andet Vatikankoncil blev åbnet den 11. oktober 1962 af Johannes XXIII og afsluttet af hans efterfølger Paul VI den 8. december 1965. I sin katekese betonede pave Leo den rige arv af teologiske og liturgiske refleksioner, der ligger bag koncilet og bl.a. havde en omfattende liturgisk reform som frugt.

Dialog med samtiden og en liturgisk reform

Paven vendte tilbage til pave Johannes XXIII´s ord ved koncilets åbning, hvor han kaldte dette mødes begyndelse for “en morgenrøde”, hvis budskab var “mysteriet om fællesskab og enhedens sakramente mellem Gud og Hans folk”. Ved liturgireformen blev centrum “frelsens mysterium og hele Guds folks aktive og bevidste deltagelse. Samtidig hjalp det os til at åbne os mod verden og gribe forandringerne og udfordringerne i den moderne tid i dialog og medansvar som en Kirke, der ønsker at åbne favnen mod menneskeheden, være et ekko af folkenes forhåbninger og ængstelser og samarbejde om opbygningen af et mere retfærdigt og broderligt samfund”.

Paven fremhævede, hvordan koncilet opmuntrede Kirken til at søge dialog med samtiden og indledte en vigtig liturgisk fornyelse med en aktiv og bevidst deltagelse af Guds folk i liturgien.

“Vi er kaldede til årvågent at fortolke tidens tegn og til at være glade forkyndere af evangeliet, modige vidner om retfærdighed og fred”. Han understregede nødvendigheden af at arbejde med Kirken i dens tjenende dimension og genopdage koncilets aktualitet: “Idet vi nærmer os Det Andet Vatikankoncils dokumenter og genopdager deres profeti og deres aktualitet, tager vi imod den rige tradition i Kirkens liv, og på samme tid spørger vi hinanden om nutiden, og vi fornyer glæden ved at løbe verden i møde for at viderebringe evangeliet om Guds, kærlighedens, retfærdighedens og fredens rige”.