Jesus Kristus afslører, hvem Faderen er

Oversættelse – Lisbeth Rütz – Vatikanstaten.

Katekesen blev indledt af flg. tekststykke:

“Jesus sagde til sine disciple: “Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham. “Filip sagde til ham: “ Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.” Jesus sagde til ham: “Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.” (Joh 14,6-10)

Katekese om dokumenterne fra Det Andet Vatikankoncil. Den dogmatiske konstitution Dei Verbum 2. Jesus Kristus afslører, hvem Faderen er

Kære brødre og søstre – goddag og velkommen!

Vi fortsætter katekeserne om Det Andet Vatikankoncils dogmatiske konstitution Dei Verbum om den guddommelige åbenbaring. Vi har set, at Gud viser sig selv i en pagtens dialog, hvor han henvender sig til os som sine venner. Det drejer sig altså om at kende hinanden gennem relationer, der ikke bare kommunikerer ideer videre, men deler en historie og kalder til fællesskab i gensidighed. Opfyldelsen af denne åbenbaring viser sig i et historisk og personligt møde, hvor Gud selv giver sig hen til os ved at gøre sig nærværende, og vi opdager, at vi er kendte i vores væsens inderste sandhed. Det er det, der er sket i Jesus Kristus. Dokumentet siger, at denne inderste sandhed er fra Gud, som viser sig i Kristus, der både er formidleren og Åbenbaringen i hele dens fylde (jvf. DV, 2).

Jesus afslører Faderen for os ved at inddrage os i sin egen relation med Ham. I Sønnen, der er sendt af Gud Fader “ kan menneskene […] vise sig for Faderen i Helligånden og har del i den guddommelige natur” (ibid.). Vi opnår altså det fulde kendskab til Gud ved at træde ind i Sønnens relation til sin Fader, gennem Åndens handling. Det bevidner for eksempel evangelisten Lukas, når han fortæller om Herrens lovprisningsbøn: “ I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: “Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for”. (Luk 10,21-22).

Takket være Jesus kender vi Gud, lige som Han kender os. I Kristus har Gud kommunikeret sig selv til os, og samtidig har Han vist os vores sande identitet som børn, skabte i Ordets billede. Dette “ evige Ord oplyser alle mennesker” (DV, 4)  ved at afsløre sandheden om dem som Faderen ser dem:” Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig”  (Matt 6,4.6.8), siger Jesus og tilføjer, at  “jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette”  (jvf. Matt 6,32). Jesus Kristus er der, hvor vi genkender Guds, Faderens sandhed, mens vi opdager, at vi er kendt af Ham som børn igennem Sønnen, at vi er kaldede til den samme bestemmelse til livet i al dets fylde. Den hellige Paulus skriver: “ Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, […] for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! ”» (Gal 4,4-6).

Endelig viser Jesus Kristus os Faderen med sin egen menneskelighed. Netop fordi han er det inkarnerede Ord, der bor blandt mennesker, afslører Jesus Gud for os med sin egen sande og fulde menneskelighed. Derfor – siger koncilet, “når man ser ham, ser man faderen (jvf. Joh 14,9) med hele hans tilstedeværelse og som han manifesterer sig med hele sit nærvær, med sine ord og gerninger, med tegn og især med sin død og sin underfulde Opstandelse fra de døde og endelig med udsendelsen af hele sandhedens Ånd ved at fuldende åbenbaringen. “ (DV, 4). For at kende Gud i Kristus bør vi tage imod hele hans menneskelighed: Guds sandhed afsløres ikke fuldt ud der, hvor man tager noget fra det menneskelige lige som integriteten i Jesu menneskelighed ikke formindsker fylden i den guddommelige gave. Det er hele Jesu menneskelighed, der fortæller os Faderens sandhed (jvf. Joh 1,1)

Det er ikke bare Jesu død og Opstandelse, der frelser os og kalder os sammen, men selve hans person: Herren, der inkarneres, fødes, helbreder, lærer, lider, dør, står op fra de døde og forbliver blandt os. Derfor er det ikke nok at anse Jesus for en kanal til at bringe intellektuelle sandheder videre. Hvis Jesus har et virkeligt legeme, så kommunikeres Guds sandhed i den krop med hans egen måde at sanse og mærke virkeligheden på, med hans måde at være i verden på og gå gennem den på. Jesus selv inviterer os til at dele sit blik på virkeligheden: “Se på himlens fugle – siger han – de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? “ (Matt 6,26).

Brødre og søstre, ved at følge Jesu vandring lige til enden når vi til vished om, at intet kan skille os fra Guds kærlighed: “Er Gud for os – skriver også den hellige Paulus – hvem kan så være mod os? Han, som ikke sparede sin egen Søn […] vil han ikke med ham skænke os alt?” (Rom 8,31-32). Takket være Jesus kender den kristne Gud Fader og overgiver sig med tillid til Ham.