Siria, Al-Jolani: "Kristne er en vigtig del af det syriske folks historie"
Ibrahim Faltas – vikar for det hellige land Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz, Vatikanstaten
“ Jeg betragter ikke de syriske kristne som et mindretal, men som en integreret og vigtig del af det syriske folks historie. Jeg levede længe i Idlib området, hvor jeg erfarede Deres to medbrødre, fader Hanna og fader Loais engagement i stedets befolkning. De hjalp og støttede alle, der henvendte sig til dem, uden at gøre forskel. Jeg følte agtelse og respekt for dem”. Med disse ord besvarede den nye syriske leder Ahmed al-Sharaa (Ahmed Al-Jolani) mit spørgsmål om det kristne mindretals tilstedeværelse i Syrien og i særdeleshed om Den katolske Kirkes tilstedeværelse og ansvar for helligstederne i Det hellige Land. Det skete ved det møde, som han holdt med lederne for andre kristne konfessioner i præsidentpaladset i Damaskus. Al-Jolani benyttede sig også af lejligheden til frem for alt at udtrykke “ stor beundring, agtelse og respekt for pave Frans: han er en virkelig fredens mand – understregede han. Jeg har værdsat hans appeller og hans handlinger til fordel for fred og for folk i vanskeligheder.”
Jeg havde en privat samtale med ham som vikar for franciskanernes opsyn med helligstederne i Det hellige Land. Al-Jolani forekom mig at være villig til en åben og direkte dialog. Under mødet, hvor jeg bad om, at også fader Rashid og fader Sandro skulle deltage, fortalte han os om forandringen i den regeringsstruktur, som vil komme til at bidrage til landets politiske stabilitet gennem programmerede faser for på den måde at opnå demokratisk ligevægt, og han forsikrede om, at der ville være en større opmærksomhed på det syriske folks væsentlige rettigheder.
Med hensyn til den sociale og administrative situation, som han fandt ved sin ankomst til Damaskus sagde Al-Jolani, at “i årevis har det syriske folk måttet lide under konsekvenserne af en udbredt korruption på forskellige niveauer. Der manglede væsentlige servicefunktioner for størsteparten af folk, der manglede enhver vision for landets vækst og udvikling. Dissidenterne blev arresterede og i værste fald eliminerede. Vi har besøgt fængsler, der var fuldkommen umenneskelige. Det syriske territorium, der er så rigt på historie og tusindårig civilisation, er blevet næsten totalt ødelagt. Opsplitningen af syrerne har ført til konflikter og splittelser”.
Hvad angår det syriske folk, der i den grad har lidt og eventuelle andre konflikter og splittelser, svarede den syriske leder uden at tøve: ”Vi arbejder for enhed og fred. Det er vi fast besluttede på. Det kræver tid; men jeg er sikker på, at vi vil komme til at gøre Syrien politisk og socialt stabilt”.
Fader Faltas i samtale med Al-Jolani
I håb om et opmuntrende og positivt svar stillede jeg til sidst Al-Jolani et spørgsmål om de mange syrere, der er flygtede på grund af krigen. Hvad vil være deres fremtid? ” Vi arbejder på at få dem tilbage, der måtte forlade Syrien. Det er vores intention – svarede han – at bringe de flygtede syrere tilbage til deres hjem og at de kristne syrere skal vende tilbage for at leve og bekende deres tro i Syrien”.
Ved slutningen af vores møde bemærkede jeg igen nødvendigheden af, at man hurtigt når til virkeliggørelse af hans fredsprojekter i Syrien, og jeg garanterede, at den, der nu vil lede Syrien mod demokrati vil erfare vores totale villighed til at samarbejde med forsoningsinitiativer, der til fordel for den syriske befolkning vil tage sig af alle de religiøse mindretals rettigheder. For igen at understrege denne villighed, overbragte jeg et brev, hvor kustoderne for Det hellige Land præsenterer deres historie og mission, beder om styrkelse af processen mod enhed for et folk, der er historisk arving til antikke civilisationer og forsikrer om de syriske kristnes fredelige tilstedeværelse samt garanterer nærheden og støtten til fredsprocessen for den hellige Frans´ børn, han som er fredens helgen. For 800 år siden rejste han på krogede veje mod forsoning i det hellige land. Som gave til Ahmed Al-Jolani medbragte vi den medalje, der blev fremstillet i anledning af kanoniseringen af de hellige martyrer i Damaskus. Vi er overbeviste om, at deres indgriben har bidraget til at åbne vejen mod fred i Syrien.
Mødet med Al Jolani markerede afslutningen på en rejse, hvor Ibrahim Faltas mødte franciskanske medbrødre. Rejsen gik gennem Jordan og Libanon til Syrien. Trods krigens mange ødelæggelser ser Ibrahim Faltas på fremtiden med en vis optimisme:
”Jeg vil gerne fortolke denne mulighed for bevægelsesfrihed som et første håbetegn: det syriske folks genfødsel begynder med muligheden for at børn af samme jord mødes for at vælte barriererne og de konflikter, der har adskilt dem.
Under den første etape på vores rejse til Syrien fejede vi den hellige messe i Damaskus på altret for de hellige martyrer, der blev kanoniserede af Den hellige Fader den 20. oktober sidste år i Rom. Det var en fejring i taknemmelighed for, som jeg understregede det i min prædiken søger det syriske folk at vende tilbage til en værdig fred; man ser igen smil og lys i øjnene på de ansigter, der er mærkede af krigens lidelser. ”
Kustoderne for Det hellige Land er franciskanere, der i 1217 fik til opgave at værne om helligstederne dér. Det skete med bullen Gratias Agimus udsendt af Clemens VI.
Herom siger Faltas: ”Vi er nu 300 franciskanere der tjener i Det hellige Land og 35 af os er af syrisk afstamning. De er brødre, der med hele deres liv og tjeneste står til rådighed for deres fællesskab ved at våge over og beskytte de hellige steder, der er dem betroede”, siger Faltas.
