Pave Frans har her ved begyndelsen af året modtaget det diplomatiske korps ved Den hellige Stol og ønsket godt nytår

DANSK

Pave Frans: verdenskrigen en konkret trussel. Der bør også være dialog med dem, der er ”besværlige”

Pave Frans har her ved begyndelsen af året modtaget det diplomatiske korps ved Den hellige Stol og ønsket godt nytår. Han appellerede til dialog ”med alle”. Paven bad om fred for Ukraine og Mellemøsten og et ”håbets diplomati”.

Salvatore Cernuzio – Vatikanstaten Oversættelse: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Spøgelset af en delvist genopstået ”verdenskrig” der er blevet ”en mere og mere konkret trussel” går igennem hele den tale, som paven henvendte til de 184 ambassadører, der er akkrediterede Den hellige Stol og blev modtaget i Aula delle Benedizioni til det traditionelle møde med nytårsønsker ved begyndelsen af året. Det var en lang tale, som pave Frans på grund af følgerne af en forkølelse bad monsignor Filippo Ciampanelli, undersekretær ved dikasteriet for Østkirkerne, læse op. I talen præsenterede han Den hellige Stols vision for internationale spørgsmål fra dramaerne i Ukraine og Gaza med bombardementer mod civile, angreb på hospitaler og infrastrukturer og børn der er døde af kulde til kriserne ved Afrikas Horn, i Nicaragua, Venezuela, Myanmar, Haiti. Ligeledes fra situationen i Syrien og Libanon, religiøse forfølgelser, antisemitisme, positive signaler som genoptagelsen af forhandlinger om iranske kernevåben til farerne ved nutiden mellem AI, cancel culture, krænkelse af privatlivets fred, fake news. De nyheder, der skaber ”et mistroens klima, som nærer hadet”, “kompromitterer civilsamfundet og stabiliteten i hele nationer” og hvis ”tragiske eksempler” paven selv gjorde opmærksom på, var attentaterne mod den slovakiske premierminister Robert Fico, og USA's kommende præsident.

Over for ambassadørerne ved Den hellige Stol ønskede paven, der udtrykte ”smerte” over ofrene for det nylige jordskælv i Tibet, et diplomati, der frem for alt i dette jubelår kan genoprette det, som der midt i splittelser og brud synes at blive mindre af: ”håb”, ”sandhed”, ”frihed”, ”retfærdighed”, ” tilgivelse”. Og også dialog, diplomatiets primære ”kald”: ”Dialog med alle inklusive de samtalepartnere, der regnes for mest ”besværlige” og som man ikke ville anse for legitime at forhandle med”, sagde pave Frans, idet han som han allerede gjorde i søndagens angelusbøn manede til respekt for menneskerettighederne i konflikternes kontekst.

Vi kan ikke acceptere, at man bombarderer civilbefolkningen eller angriber de infrastrukturer, der er nødvendige for dens overlevelse. Vi kan ikke acceptere synet af børn, der dør af kulde, fordi hospitaler er blevet ødelagt eller fordi et lands energiforsyning er blevet ramt.

Nytårsønsket var, at dette jubelår må være ”en tid der er gunstig for at det internationale samfund engagerer sig aktivt i at menneskets ukrænkelige rettigheder ikke ofres for militærkrav”.

Dialog med alle - også de mest besværlige

Dialog er altså ” den eneste vej til at sprænge de hadets og hævnens lænker, der tager folk til fange, og til at bryde egoismens, stolthedens og det menneskelige hovmods dagsordener”, der i sig selv er roden til ”enhver krigerisk vilje, der spreder ødelæggelse”, siger paven. Idet han gennemgik det år, der netop er afsluttet, med aktiviteter fra rejser til udlandet, besøg af mere end 30 statsoverhoveder eller regeringschefer i Vatikanet til fornyelsen af aftalen mellem Kina og Vatikanet om udnævnelse af biskopper i Kina, flyttede han blikket til det internationale skakbræt.

Konflikter, attentater, nye grænser

Et scenarie der er ”splittet af talrige konflikter, små og store, mere eller mindre kendte” og også af genoptagelsen af ”terrorhandlinger der bør fordømmes” som dem i Magdeburg og New Orleans. Til dem kan tilføjes “sociale og politiske kontekster, der slides op af voksende modsætninger”, med ”samfund der er mere og mere polariserede hvor – understreger paven – der næres en generel følelse af angst og mistillid mod næsten og mod fremtiden”. Dette usikkerhedens klima bevæger os hen mod at ”bygge nye barrierer” ud over dem, der allerede eksisterer som for eksempel den grænse, der allerede i mere end 50 år har delt øen Cypern og den anden, der i mere end 70 år har ”delt den koreanske halvø i to”. Håbet er, at man i dette nye år kan ”overvinde modsætningens logik og i stedet omfavne mødets logik”.

"Forbinde de knuste hjerters sår"

Pave Frans kalder på et virkeligt “håbets diplomati” for at ”krigens tætte skyer kan blæses væk af en fornyet fredens vind”. Og også et “ tilgivelsens diplomati, der er i stand til at “genoprette de forbindelser, der er revet itu af had og vold” og “ forbinde sårene i de hjerter, der er knuste hos de alt for mange vidner”. Tanken gik straks til det “martrede ” Ukraine, på hvis vegne paven bad om afslutning på en krig, der i næsten tre år har været årsag til et enormt antal ofre.

Og nogle opmuntrende tegn har vist sig i horisonten; men meget arbejde er endnu nødvendigt for at opbygge betingelserne for en retfærdig og varig fred og for at helbrede de sår, man har fået på grund af det aggressive angreb.

En “uværdig” situation i Gaza

Med samme kraft fornyede pave Frans appellen til våbenhvile og befrielse af de israelske gidsler i Gaza, “hvor der er en yderst alvorlig og uværdig humanitær situation”. ”Jeg beder om, at den palæstinensiske befolkning modtager al den nødvendige hjælp”, tilføjede han. Og han ønskede sig, “at israelere og palæstinensere kan genopbygge dialogens og den gensidige tillids broer fra de allermindste af dem, så kristne, jøder og muslimer kan leve side om side i gensidig respekt”. ”Dialog er mulig” forsikrer biskoppen af Rom:

Vi kan ikke overgive os til den ide, ´at fjendskab og had mellem folkene skal have overmagten.

En fond hvor penge til militærudgifter bruges på at afskaffe sult

Mht. temaet krige kritiserede paven igen “ den fortsatte forøgelse af våben som er mere og mere sofistikerede og destruktive”. Og han relancerede forslaget om med penge, der er beregnede til militærudgifter at danne “en verdensfond for endelig at eliminere sult og skabe udvikling af de fattigste lande”, så “ deres indbyggere ikke griber til voldelige eller bedrageriske løsninger og ikke er tvunget til at forlade deres lande for at søge et værdigere liv”.

Krig er altid en falliterklæring! De civiles – især børnenes - involvering og ødelæggelsen af infrastrukturerne er ikke bare et nederlag, men svarer til at tillade, at mellem to stridende er det onde den eneste sejrherre.

Håb for Syrien og Libanon

Med fokus på Mellemøsten endnu en gang rettede pave Frans en appel om respekt for de religiøse mindretal i Syrien: “Den territoriale integritet, det syriske folks enhed og de nødvendige forfatningsreformer skal ikke kompromitteres af nogen ”, udbrød han. Og han bad det internationale fællesskab om ” at hjælpe landet til ” at være et sted for fredelig sameksistens hvor alle syrere inklusive den kristne befolkningsdel kan føle sig fuldt ud som borgere og deltage i denne elskede nations fælles vel”.

Ligeledes er ønsket for ”det elskede” Libanon, at det kan få “ den nødvendige stabilitet i sine institutioner, så det kan konfrontere den alvorlige økonomiske og sociale situation”, “genopbygge den sydlige del”, der er ramt af krigen og “fuldt ud implementere konstitutionen og Taif-aftalerne”.

Måtte alle libaneserne arbejde for at ansigtet på cedertræernes land aldrig må blive vansiret af splittelse, men altid stråle af ”liv i fællesskab”, og måtte Libanon forblive et land, der bringer budskab om sameksistens og fred.

Fred i de afrikanske regioner

Fred er den gave, biskoppen af Rom bad om for det afrikanske kontinent - specielt for de områder der er ramt af vold, sanitære og humanitære nødsituationer og fordrivelse af befolkningsgrupper, hvortil man kan føje ”de ødelæggende virkninger” af oversvømmelser og tørke. Det vil sige Sudan, Sahel- området, Afrikas Horn, Mozambique, den østlige del af den demokratiske republik Congo. Stillet over for dette panorama bør enhver gøre sig til ”en fredens håndværker” for at “der kan bygges virkelig fredelige samfund, hvor de legitime politiske forskelle, men også de sociale, kulturelle, etniske og religiøse skal udgøre en rigdom og ikke en kilde til had og splittelse”.

Den politiske krise i Venezuela

Under talen nævnte pave Frans Myanmar med befolkningen, der lider under vedvarende, væbnede sammenstød - Haiti, hvor det haster med “at genetablere den demokratiske orden og få standset volden”, Bolivia, Colombia og Venezuela, hvis politiske krise “kun kan overvindes gennem oprigtig tilslutning til sandhedens og retfærdighedens værdier gennem respekt for livet, for ethvert menneskes værdighed og rettigheder - også for dem, der er blevet arresterede efter de sidste måneder. Det må ske ved at sige nej til enhver form for vold og - hvad der er ønskeligt- begyndelse af forhandlinger med landets fælles vel som mål”.

Den hellige Stol er åben for konstruktiv dialog i Nicaragua

Pave Frans glemte ikke Nicaragua, “hvor – sagde han – Den hellige Stol der altid er åben for en respektfuld og konstruktiv dialog, med bekymring følger de foranstaltninger, man træffer over for Kirkens personer og institutioner. Man ønsker, at religiøs frihed og andre fundamentale rettigheder garanteres for alle”.

Antisemitiske og religiøse forfølgelser

“Der er ikke virkelig fred, hvis ikke der også garanteres religionsfrihed”, kommenterede paven, der sagde, han var bekymret over de “voksende tilkendegivelser af antisemitisme” mod verdens jødiske samfund. Han fordømte dem ”på det kraftigste”. Samme fordømmelse var der også af forfølgelser af kristne forøvet af terrorgrupper i Afrika og Asien. Paven fordømte også forskellige former for begrænsning af den religiøse frihed i Europa i form af ”lovnormer og administrative praksisformer der begrænser eller de facto annullerer de rettigheder som konstitutionerne giver de enkelte troende og de religiøse grupper”.

”Ideologiske koloniseringer”

Paven udtrykte bekymring over ”forsøget på at instrumentalisere multilaterale dokumenter – ved at forandre betydningerne af termerne eller ensidigt at genfortolke indholdet i traktater om menneskerettigheder for at fremme ideologier, der træder folkenes værdier og tro under fode”. Det er “en sand ideologisk kolonisering”, der “efter skrivebordsprogrammer forsøger at rykke traditionerne, historien og folkenes religiøse bånd op med rode”. Det sker, idet man foregiver at have overvundet “de mørke sider af historien”. Man skaber plads for “cancel culture”, der ikke tolererer forskelle og koncentrerer sig om individernes rettigheder og forsømmer pligter mod andre, særlig de svageste og skrøbeligste”, understregede pave Frans.

Ret til abort er ”uacceptabel”

I den kontekst stemplede han det som ”uacceptabelt” at tale om en såkaldt ”ret til abort”, som ”er i modstrid med menneskerettighederne, især retten til livet”.

Hele livet skal beskyttes i hvert eneste af dets øjeblikke, fra undfangelsen til den naturlige død, for intet barn er en fejltagelse eller er skyldig gennem sin eksistens, ligesom ingen gammel eller syg kan berøves håbet og kasseres.

“En sådan tilgang vil få særlig skæbnesvangre konsekvenser på det område, hvor der er multilaterale organismer”, fremhævede paven, idet han særligt refererede til Osce, men særlig i mange multilaterale institutioner der i dag ”ikke mere forekommer at være i stand til at garantere den fred og stabilitet, kamp mod sult og arbejde for udvikling, som de var skabt til at varetage”. “Det smerter at måtte konstatere – sagde paven – at der er risiko for en monadologi og en fragmentering i like-minded clubs, der kun lader dem komme ind, som tænker på samme måde”.

Nej til umenneskelige arbejdsforhold, arbejdsløshed og sort arbejde

I pavens tale var der også plads til at omtale de nye former for slaveri, inklusive ”arbejde” med folk, der er tvunget til ”umenneskelige arbejdsforhold hvad angår sikkerhed, arbejdstid og løn ”.

Det er nødvendigt at gøre en indsats for at skabe værdige arbejdsforhold for at arbejdet, der i sig selv er nobelt og adlende ikke bliver en hindring for den menneskelige persons selvrealisering og vækst.

På samme tid er det nødvendigt at garantere ”effektive arbejdsmuligheder” for at skabe en modvægt til arbejdsløshed, sort arbejde og kriminalitet.

Misbrugsproblemer og menneskesmugling er ”nye former for slaveri”

En anden form for trældom, som paven stigmatiserede, er den ”horrible” afhængighed af stoffer. Specielt blandt unge: ”Det er uacceptabelt at se, hvor mange liv, familier og lande, der ødelægges af det sår, der synes at blive støre og større, også fordi der er kommet syntetiske stoffer, der ofte er dødelige og i stort omfang er blevet tilgængelige gennem det fordømmelsesværdige fænomen som narkohandel udgør”, sagde han. Og i den trældom, der praktiseres af menneskesmuglere, er den mest forfærdelige: “Skrupelløse personer, der udnytter tusinder af menneskers behov for at flygte fra krig, hungersnød, forfølgelser eller virkningerne af klimaforandringerne og leder efter et sikkert sted at bo”.

Et håbets diplomati er et frihedens diplomati, der kræver det internationale samfunds fælles anstrengelse for at fjerne denne miserable handel.

Migrantspørgsmålet

Derefter kom temaet om arbejdsmigranter. Pave Frans erindrede om tusinder af personer på vandring i Centralamerika eller i Saharas ørken eller på rejse over Middelhavet eller gennem den engelske kanal på jagt efter lykken i overfyldte både. “Med stor forfærdelse” fremhævede han, at ”migrationsstrømmene endnu har en mørk sky af mistro over sig, i stedet for at blive betragtet som en kilde til vækst”.

Man betragter udelukkende mennesker i bevægelse som et problem, der skal styres. De kan ikke sammenlignes med brikker i et puslespil, men har en værdighed og resurser at byde de andre på. De har deres liv, behov, angst, ønsker, drømme, evner, talenter. Fundamentalt for paven er ”skabelsen af sikre flugtkorridorer” og også at ”rykke nogle af de årsager, der får folk til at emigrere, op med rode”.

Afskaffelse af dødsstraf og eftergivelse af de fattige landes gæld

Der er håbets, frihedens, tilgivelsens diplomati, men også retfærdighedens diplomati ”uden hvilken der ikke kan være fred”. Endnu en gang bad paven om, at ”dødsstraf afskaffes i alle lande i jubelåret , fordi den ikke kan retfærdiggøres som værende et af de instrumenter, der er egnet til at skabe mere retfærdighed” Med henvisning til Cop29 i Baku opfordrede han til, at de mest velhavende nationer skulle eftergive den ”undertrykkende” gæld, der tynger de fattige lande, der er blevet gjort endnu mere sårbare af klimakrisen, og han opfordrede til at ”konvertere” en sådan gæld ”til effektive, kreative og ansvarlige politikker og programmer for integreret menneskelig vækst”.

Den hellige Stol er parat til at ledsage denne proces i bevidstheden om, at der hverken er politiske eller sociale grænser eller barrierer, man kan skjule sig bag.

Begrænsninger og farer i de nye teknologier

Fra geopolitik til nye teknologier fortalte paven, hvordan den aktuelle menneskehed, der har erfaret ”fremskridt, udvikling og rigdom” føler sig som måske aldrig tidligere ”alene og fortabt” i en sådan grad, at den ”ikke sjældent” når til ”at foretrække kæledyr frem for børn”. Paven pegede også på ”benægtelsen af sandheden”, der er forstærket af moderne kommunikationsmidler og IA, ”der misbruges som midler til at manipulere samvittigheden med økonomiske, politiske og ideologiske formål for øje”. Ja, der er utvivlsomt fordele ved information og kommunikation, men der er ikke færre ”grænser” og ”skjulte farer” som det for eksempel ses ved”polarisering”, ”indskrænkning af de mentale perspektiver”, angst, misbrug, isolation gennem social media og online-spil.

Næsten intet verdenshjørne er forblevet uændret under den omfattende kulturelle forandring, der er bestemt af den omfattende forandring gennem teknologiens fremskridt, som kræver hurtig reaktion og teknologiens tilpasning til kommercielle interesser, som generer en kultur, der er forankret i konsumisme.

Taknemmelighed over engagementet i forberedelsen af jubelåret

I sin tale forsømte pave Frans til slut ikke at udtrykke taknemmelighed over for de italienske myndigheder for det meget omfattende engagement, der er blevet lagt i at forberede Rom til jubelåret: ” disse måneders uophørlige arbejde, der har medført ikke så få ulemper, belønnes nu med forbedringen af nogle offentlige servicefunktioner og offentlige rum, så alle, borgere, pilgrimme og turister i endnu større omfang kan nyde godt af Den evige Stads skønhed”.

Til romerne, der er kendte for deres gæstfrihed, sender jeg en særlig tanke, idet jeg takker dem for den tålmodighed, de har haft i de sidste måneder og for den tålmodighed, de vil have, når de modtager de talrige besøgende, der vil komme.